Center for Kommunikation har bidraget til følgende projekter:
Vidensudvikling og formidling
CfK’s konsulenter indgår løbende i projekter mhp. vidensudvikling og formidling.
God Praksis for IKT-indsats, DTHS
Bidrag til udvikling af landsdækkende God Praksis for hvordan man hjælper borgere, der har behov for informations og kommunikationsteknologiske hjælpemidler.
Styregruppen for udvikling af ”Afasifællesskabet”, Hjernesagen
Afasifællesskabet er er tilbud under hjernesagen for personer med afasi. Tilbuddet har fokus på hygge og socialt samvær, og kan f.eks. være et godt tilbud parallelt med – eller i forlængelse af en indsats ved CfK.
Phd.projekt om afasi og familie, Sille Nielsen, SDU
Ph.d.-projektet handler om at udvikle et tværfagligt og tværsektorielt tilbud til familier med afasi, der fokuserer på familiernes mentale helbred. Projektet handler om først at afdække nuværende praksis i Danmark for så at udvikle tilbuddet for senere at afprøve det.
Sammen om punktskrift, Synscenter Refnæs
Projektet “Sammen om punktskrift” på Synscenter Refsnæs handler om at sikre, at børn og unge (0–17 år) med synsnedsættelse — herunder blindhed — får en velfungerende og sammenhængende støtte til at lære og bruge punktskrift. Formålet er at skabe en ensartet, praksisnær og nationalt koordineret indsats.
ARCOM-projektet, Dansk Center for Hjernerystelse
ARCOM‑projektet (også kaldet “Return-to‑Work”‑projektet) er et forskningsinitiativ under Dansk Center for Hjernerystelse, med støtte fra VellivForeningen. Det har til formål at undersøge, hvordan personer, der har haft en hjernerystelse, bedst kan vende tilbage til arbejde efter skaden.
Afprøvning af digital tværsektoriel forløbsguide på høreområdet
CfK har fokus på at skabe sammenhæng i forløb, og gøre det lettere at få den hjælp man har brug for.
CfK’s Høreafdeling arbejder sammen med Region Midt om afprøvning af en digital forløbsguide. Når man har hørevanskeligheder, vil man ofte være tilknyttet både sygehus og CfK.
Forløbsguiden findes i en app, og kan hjælpe personer med hørevanskeligheder med at få den rette information på det rigtige tidspunkt i forløbet- uanset om man får behandling på sygehuset eller en indsats ved Center for Kommunikations Høreafdeling.
