Neuro – hjerneskade, hjernerystelse og tilbud til pårørende

Neuroindsatser retter sig mod børn og voksne, der har følger efter hjernerystelse eller hjerneskade samt pårørende.
Målet med indsatsen er at give borgerne mulighed for at fungere optimalt i dagligdagen.

Målgrupper

  • Børn og voksne med behov for vejledning, øvelser og strategier mhp. at håndtere hjernerystelse
  • Børn og voksne med behov for vejledning, øvelser og strategier mhp. at håndtere følgerne efter hjerneskade
  • Børn, unge og voksne pårørende

CfK’s tilbud dækker borgere i følgende kommuner

Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro og Lemvig kommuner.

Henvendelse og visitation

Du kan sende sager til CfK på sikker mail: cfk.sec@herning.dk eller via MedCom. (Vi kan ikke læse vedhæftede dokumenter i MedCom, så det skal kopieres ind i korrespondancen.)

Ved henvendelse bedes du medsende:

  • nr. og kontaktoplysninger på borger
  • Årsag til henvendelse
  • journaldokumentation

Sagen skal visiteres mhp. at vurdere om borger kan tilbydes indsats

Neuro-teamet

Neuro-teamet består af neuropsykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og logopæd med specialuddannelse.

Ofte stillede spørgsmål vedr. henvisning og forløb

Kriterier for målgruppe

Børn og unge under 18 år, der har en forælder med erhvervet hjerneskade og har behov for støtte og viden.

Indsats

Forløbet starter med en afklarende samtale og tilrettelægges efter barnets alder og situation. Indholdet kan være viden om hjernen, reaktioner hos børn og støtte til at forstå forandringer i familien.

Nærmere beskrivelse

Målet er at styrke barnets trivsel og give redskaber til at håndtere hverdagen som pårørende.

Se nærmere i CfK’s indsatskatalog

Kriterier for målgruppe

Personer med følger efter en erhvervet hjerneskade, som har svært ved at navigere i hverdagen og kan have gavn af specialundervisning.

Indsats

Vi starter med en kort udredning af personens behov. Herefter kan der tilbydes individuel undervisning eller holdundervisning med fokus på viden om følger, energi, strategier og støtte i hverdagen.

Nærmere beskrivelse

Målet er at afhjælpe eller mindske følgerne af hjerneskaden og støtte personen i at klare hverdagen bedre.

Se nærmere i CfK’s indsatskatalog

Kriterier for målgruppe

Nære pårørende (ægtefælle, samlever, forælder) til en person med erhvervet hjerneskade, som er påvirket i hverdagen og kan have gavn af støtte gennem undervisning.

Indsats

Vi tilbyder en kort udredning og samtaler, der giver viden om hjerneskade, reaktioner og hverdagsudfordringer. Forløbet kan være individuelt eller i gruppe.
Webinar tilbydes til pårørende, som ikke vurderes at være nære pårørende, men i tæt relation; fx øvrig familie, ven, nabo mv.

Nærmere beskrivelse

Målet er at støtte den pårørende i rollen og give redskaber, der kan lette hverdagen for både den ramte og familien.

Se nærmere i CfK’s indsatskatalog.

Kriterier for målgruppe

Personer med senfølger efter hjernerystelse eller anden hjernepåvirkning, som er begrænset i hverdags- eller arbejdsliv og kan have gavn af specialundervisning.

Indsats

Vi tilbyder tidlig rådgivning (+3 uger efter hændelse).

Udredning og individuelle- eller gruppeforløb (+8 uger efter hændelse). 

Indholdet kan være viden om følger efter hjernerystelse, energiforvaltning og strategier til at håndtere hverdagen.

Nærmere beskrivelse

Målet er at mindske følgerne og støtte personen i at vende tilbage til hverdags- og arbejdsliv.

Se nærmere i CfK’s indsatskatalog.