Taleafdelingen

Afasi er en sprogforstyrrelse, som ofte opstår i forbindelse med apopleksi i venstre side af hjernen (en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning). Årsagen kan også være hjernesvulster, kvæstelser i hjernen eller lignende.

Afasien kan være:

• ekspressiv. Det vil sige, at der kan være nedsat evne til at udtrykke sig mundtligt eller skriftligt.
• impressiv. Det vil sige, at der kan være nedsat evne til at forstå talt og skrevet sprog.
• både impressiv og ekspressiv.

Der kan være tale om helt eller delvis tab af sprogfunktionen.

Der kan også opstå kommunikationsvanskeligheder efter en skade i højre side af hjernen. Det kaldes kognitive kommunikationsforstyrrelser.
Ved kognitive kommunikationsforstyrrelser kan der være nedsat evne til at forstå humor og ironi, og sprogmelodien kan mangle. Der kan være svigtende empati og nedsat forståelse for almindelige samtaleregler.

Logopæden undersøger og beskriver de sproglige vanskeligheder.
På baggrund heraf vurderes det, om der er behov for logopædisk undervisning, rådgivning og vejledning til den afasiramte, til de pårørende og til relevante personalegrupper.

I samarbejde med den afasiramte udarbejdes en individuel undervisningsplan, der løbende evalueres.
Undervisningens mål er at udvikle den sproglige kompetence og kommunikationsevnen så optimalt som muligt.
Undervisningen kan tilrettelægges som individuel undervisning eller som gruppeundervisning.

Dysartri er en motorisk talevanskelighed forårsaget af en skade i centralnervesystemet.

Taleorganerne (læbe, tunge, kæbe, gane, svælg og stemmebånd) fungerer ikke optimalt. Skadens placering i hjernen er bestemmende for, hvordan dysartrien viser sig.

Der skelnes mellem:

• akut opstået dysartri - f.eks. efter en trafikulykke, blodprop eller hjerne-blødning
• fremadskridende dysartri - f.eks. ved ALS, Parkinsons Sygdom, Chorea Huntington og andre neurologiske lidelser.

Ved dysartri kan tale- og stemmefunktion være påvirket på flere måder

Logopæden undersøger og beskriver vanskelighederne ved hjælp af anerkendte og standardiserede test.
Herefter vurderes, om der skal iværksættes undervisning, rådgivning eller vejledning.

Der udarbejdes en individuel undervisningsplan i samarbejde med den dysartriramte.

Undervisningens mål er at udvikle talen så optimalt som muligt.

I nogle tilfælde kan teknologisk udstyr eller andre hjælpemidler være en støtte for kommunikationen.

Undervisningen kan foregå som individuel undervisning eller i mindre grupper.

Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en progredierende, neurologisk lidelse, som kan medføre dysartri.

Logopæden vurderer og beskriver de kommunikative vanskeligheder, og på baggrund heraf tages der stilling til, om der er behov for logopædisk undervisning og vejledning.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov. Der vejledes og undervises i kommunikationsstrategier og alternative kommunikationsmuligheder.

Hvis det skønnes, at der er behov for teknologiske kommunikationshjælpemidler, inddrages Handicapteknologiafdelingen. Her vurderes ved hjælp af en afprøvning, hvilke kommunikationshjælpemidler, der er relevante. Efterfølgende undervises der i det teknologiske udstyr og det tilpasses løbende.

De pårørende inddrages i undervisningen.

Det er et mål, at borgeren med ALS og de pårørende får det bedst mulige grundlag for at kommunikere på trods af sygdommen.

Undervisningsforløbet bliver tilrettelagt individuelt, og der vil være kontakt løbende med borgeren og dennes familie i hele sygdomsforløbet.

 Logopæden er en del af det tværfaglige team på Regionshospitalet Holstebro og samarbejder desuden med ALS-konsulenterne i Muskelsvindfonden.

Parkinsons sygdom er en progredierende, neurologisk lidelse, som ofte medfører kommunikative vanskeligheder og dysartri.

Talen kan blive utydelig, stemmen kan blive svag og mimikken nedsat. Hovedsymptomerne med rysten, muskelstivhed, langsomme bevægelser og balanceproblemer kan desuden påvirke den kommunikative kompetence og hindre deltagelse i mange sociale sammenhænge.

Logopæden undersøger og vurderer de kommunikative vanskeligheder, og på baggrund heraf tages der stilling til, om der er behov for undervisning.

Undervisningens mål er at styrke eller vedligeholde evnen til at kommunikere. De pårørende inddrages i undervisningen, så de sammen med den parkinsonramte får det bedst mulige grundlag for at kommunikere på trods af sygdommen.

Undervisningen tilrettelægges som individuel undervisning eller i små grupper.

Såfremt der er behov for teknologiske kommunikationshjælpemidler, iværksættes en afprøvning i samarbejde med Handicapteknologiafdelingen på Center for Kommunikation.

Huntington Chorea er en progredierende, neurologisk lidelse, der som oftes medfører kommunikative vanskeligheder og dysartri.

Logopæden undersøger og vurderer de kommunikative vanskeligheder, og på baggrund heraf tages der stilling til, om der er behov for undervisning.

Personen og de pårørende orienteres om, hvorledes sygdommen påvirker det talte sprog og eventuelt andre kognitive funktioner.

Undervisningens mål er at styrke eller vedligeholde evnen til at kommunikere.  De pårørende kan inddrages i undervisningen, så de sammen med den ramte får det bedst mulige grundlag for at kommunikere på trods af sygdommen.

Der gives vejledning til pårørende og personlige hjælpere.

Undervisningen tilrettelægges som individuel undervisning.

Såfremt der er behov for teknologiske kommunikationshjælpemidler, iværksættes en afprøvning i samarbejde med Handicapteknologiafdelingen på Center for Kommunikation.

Stemmevanskeligheder kan opstå som følge af uhensigtsmæssig brug af stemmen, eller der kan være tale om organiske vanskeligheder som f.eks. hævelse af stemmebåndene eller lammelse.

Stemmevanskelighederne kan vise sig som hæshed, klumpfornemmelse i halsen, smerter eller stemmesvigt. Problemerne kan forværres, hvis man har et stemmekrævende erhverv.

Logopæden undersøger og beskriver stemmevanskelighederne. Herefter vurderes det, om der er behov for stemmeundervisning.

Før undervisningens start indhentes en halslægeerklæring.

Der udarbejdes en individuel undervisningsplan i samarbejde med borgeren.

Undervisningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper.

Forløb for transpersoner

Som en del af abonnementsordningen tilbyder CFK forløb til transpersoner under ydelseskatalogets stemmeområde.

Vi tilbyder udredning og ene-undervisning med henblik på opnåelse af kønsspecifik eller kønsneu-tral stemmebrug, nonverbalt sprog, kommunikative strategier samt forebyggelse af uhensigtsmæssig stemmebrug.

Mål med undervisning:

• At afhjælpe evt. stemmegener
• At skabe overensstemmelse mellem den oplevede identitet og stemmens auditive udtryk

Forud for evt. forløb skal borger være undersøgt ved øre-næse-hals-læge.

Ved stammen er talen præget af gentagelser, blokeringer og forlængelser på enkelte ord eller dele af ord.

Stammen kan være forbundet med selvværdsproblemer og angst for at tale.

Stammens udtryk afhænger af den aktuelle situation, og stammen udvikler sig til stadighed i samspil med omgivelserne og omgivelsernes reaktioner på stammen.

Logopæden undersøger og vurderer de kommunikative vanskeligheder, og der tages herefter stilling til, om der skal iværksættes undervisning.

Der udarbejdes en individuel undervisningsplan sammen med eleven.

Undervisningens mål er, at eleven bliver bedre til at kommunikere verbalt.

Impulsivitet og spontan tale prioriteres således højt, så elevens talelyst styrkes.

Det er desuden et mål, at den enkelte elev får større indsigt i sin egen stammen og viden om stammen generelt.

Undervisningen foregår som eneundervisning eller i grupper.

Center for Kommunikation arrangerer i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne kurser for børn, der stammer.

Løbsk tale er hurtig, uregelmæssig og utydelig tale med sammentrækninger af ord eller gentagelser.

Personer, der har løbsk tale, kan have vanskeligt ved at få struktur på det, der skal udtrykkes. Personen har måske svigtende opmærksomhed og koncentration og kan derfor let miste tråden i samtalen.

Logopæden undersøger de kommunikative vanskeligheder, og det vurderes herefter, om der er behov for undervisning.

Der udarbejdes en individuel undervisningsplan i samarbejde med eleven.

Målet med undervisningen er at bedre talens forståelighed og at give eleven gode strategier for den verbale kommunikation.

Ved laryngectomi fjernes strubehovedet, fordi en intensiv strålebehandling ikke har været tilstrækkelig til at behandle strubekræft.

Der skabes et åndehul på halsens forside lige over brystbenet (stoma). Da stemmebåndende er fjernet, vil personen ikke længere være i stand til at frembringe talestemme på naturlig vis.

Denne operation foregår på Regionshospitalet i Århus. Inden operationen tilbydes alle rådgivning og samtale med Center for Kommunikations konsulent, som selv er strubeopereret.

Efter operationen lærer den laryngectomerede at kommunikere igen med vibratorstemme, spiserørsstemme eller ventilstemme alt efter mulighed og ønsker.

Målet med den logopædiske undervisning er at gøre den laryngectomerede i stand til at kommunikere så godt og ubesværet som muligt.

Undervisningen påbegyndes under indlæggelsen, og fortsætter derefter på Center for Kommunikation regi efter behov.

Undervisningen foregår som individuel undervisning eller i gruppe. Desuden tilbydes der relevante kurser.

Der ydes rådgivning og vejledning til pårørende efter behov.

Henvisningen til Center for Kommunikation sker via Institut for Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Århus.

En operation i mund eller svælg efter cancer kan medføre vanskeligheder med at tale.

Operationen foregår på Regionshospitalet i Århus, og før operationen tilbydes alle rådgivning af og samtale med en logopæd.
Efter operationen iværksættes den logopædiske indsats så hurtigt som muligt.
Hvis der efter udskrivelsen fortsat er behov for undervisning, fortsættes denne i Center for Kommunikation regi. Undervisningen tilrettelægges som individuel undervisning.

Målet med undervisningen er at begrænse vanskelighederne med at kommunikere og at øge muligheden for igen at deltage i det sociale liv.

Der kan i undervisningsperioden tilbydes afprøvning af relevante kommunikationshjælpemidler.

Der gives rådgivning og vejledning til pårørende.

Voksne med svære læse- og stavevanskeligheder kan henvende sig på Center for Kommunikation for at få afdækket de aktuelle læse-, stave- og skrivefærdigheder.

I meget specielle tilfælde kan skolebørn med specifikke læse- og stavevanskeligheder henvises af PPR.

Tale-læsepædagogen søger gennem en samtale at danne sig et indtryk af elevens skolegang, tidligere beskæftigelse, eventuelle erhvervsønsker og fremtidige muligheder.

Efter undersøgelsen udarbejdes en rapport, der indeholder testresultater, vurdering af skriftsproglige potentialer, forslag til handleplan og vurdering af fremtidige muligheder.

Hvis der er behov for det, kan der tilbydes en uddybende samtale om undersøgelsens

konklusion.

Der kan visiteres til yderligere afprøvning eller undervisning i kompenserende hjælpemidler.

Studievejledere, sagsbehandlere fra jobcentre og kommuner og eleven selv kan henvende sig.

Vi tilbyder rådgivning og vejledning til pårørende til personer med afasi og dysartri. Formålet er at give de pårørende mulighed for at få indsigt i og forståelse for de vanskeligheder, der kan forekomme efter en hjerneskade og hvordan sprog- og talefunktionen påvirkes.

Pårørende kan lejlighedsvis deltage i undervisningen. Formålet er, at delagtiggøre de pårørende og inddrage dem i samarbejdet omkring det talepædagogiske forløb.

Der arrangeres efter behov kurser for pårørende, hvor der er mulighed for at møde andre mennesker i samme situation.