Handicapteknologiafdelingen

Her kan du finde de emner fra Ydelseskatalog 2021, der omhandler Handicapteknologiafdelingen.

1.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - IT til læse-stavehæmmede

Undersøgelse, udredning mv. af voksne med svære læsestaveproblemer foregår i et tæt samarbejde mellem Taleafdelingen, som foretager de nødvendige læse-stave-test, og Handicapteknologiafdelingen, som konkret afprøver særlige IT-hjælpemidler til borgeren.
Afdækningen af problemfelter foregår i et tæt samarbejde med borgeren, uddannelsessted og / eller arbejdssted. Det er vigtigt at få afdækket, hvilken form for hjælp der i de konkrete situationer er behov for.

1.2. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - IT til læse-stave-hæmmede

Der rådgives om undervisningsmuligheder og hjælpemidler. Der rådgives direkte til borgeren, og, hvis denne ønsker det, også til pårørende, uddannelsessted og arbejdsplads.
På børneområdet forventes kommunernes PPR-rådgivningerne selv at råde over denne kompetence.

1.3. Eneundervisning - IT til læse-stavehæmmede

Undervisning i brug af IT-hjælpemidler er ofte eneundervisning med et konkret formål, dels fordi hjælpemidlerne sjældent bevilges på samme tidspunkt, og dels fordi den enkeltes forudsætninger er meget forskellige. Der er som hovedregel tale om en undervisningsindsats i et omfang af 5-10 timer i forbindelse med en nybevilling.

1.4. Holdundervisning - IT til læse-stavehæmmede

1.5. Teknisk bistand - IT til læse-stavehæmmede

Der gives teknisk bistand i forbindelse med udstyr bevilget og udlånt fra CFK. Det forventes som hovedregel, at udstyret indleveres og afhentes af borgeren selv.

1.6. Andet/øvrige - IT til læse-stavehæmmede

Forespørgsler i forbindelse med flytning, skift af uddannelsessted mv.


2.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - IT til tale-hjerneskadede

Undersøgelse, udredning mv. af voksne med sprogvanskeligheder eller hjerneskade sker i et tæt samarbejde med Taleafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. Disse afdelinger foretager den første afdækning, hvorefter Handicapteknologiafdelingen konkret afprøver, om særlige informationsteknologiske hjælpemidler kan afhjælpe nogle af borgerens vanskeligheder.

Afdækningen af problemfelter foregår i et tæt samarbejde med borgeren, pårørende og plejepersonale mv. Det er vigtigt at få afdækket borgerens samlede livssituation for at kunne komme med relevante forslag til kommunikationshjælpemidler.
På førskoleområdet sker undersøgelse og afdækning i tæt samarbejde med forældre og personale på PPR-kontorer, specialbørnehaver og døgninstitutioner mv.

2.1. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - IT til tale-hjerne-skadede

Der rådgives om undervisningsmuligheder og hjælpemidler. Der rådgives direkte til borgeren, og, hvis denne ønsker det, også til pårørende,
uddannelsessted og arbejdsplads.

2.3. Eneundervisning - IT til tale-hjerneskadede

Undervisning i brug af et bevilget IT-kommunikationshjælpemiddel eller et hjælpemiddel, som er ved at blive afprøvet. Eneundervisning har som hovedregel et helt konkret formål fastlagt i samarbejde med borgeren, pårørende eller plejepersonale. Længerevarende eneundervisningsforløb til denne gruppe kan eventuelt varetages af Taleafdelingen eller Hjerneskaderådgivningen.

2.4. Holdundervisning - IT til tale-hjerneskadede

Se Hjerneskaderådgivningens tilbud.

2.5. Teknisk bistand - IT til tale-hjerneskadede

Der gives teknisk bistand i relation til igangværende undervisning og i forbindelse med udstyr bevilget og udlånt fra CFK. Det forventes som
hovedregel, at udstyret indleveres og afhentes af borgeren eller pårørende.

2.6. Andet/øvrige - IT til tale-hjerneskadede

Opgaver i relation til udstyr, som ikke anvendes mere, flytning til anden kommune, flytning til plejehjem etc.


3.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - IT til hørehæmmede

IT-opgaverne i relation til hørehæmmede retter sig især mod sager om brug af smartphones og / eller alternative kommunikationshjælpemidler, herunder webtext. Opgaven løses normalt efter henvendelse fra Høreafdelingen. Handicapteknologiafdelingen har en medarbejder, som kan en del tegnsprog.

3.2. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - IT til hørehæmmede 

Der rådgives om undervisningsmuligheder, hjælpemidler og brug af mobiltelefoner og PDA'ere mv. Der rådgives direkte til borgeren, og, hvis denne ønsker det, også til pårørende, uddannelsessted og arbejdsplads.

3.3. Eneundervisning - IT til hørehæmmede

Undervisning i brug af bevilget IT-kommunikationshjælpemiddel. Eneundervisningen har som hovedregel et helt konkret formål fastlagt i samarbejde med borgeren.

3.4. Holdundervisning - IT til hørehæmmede

3.5. Teknisk bistand - IT til hørehæmmede

Der gives teknisk bistand i relation til udstyr udlånt via Center for Kommunikation. Fejl relateret til webtext henvises dog til TDC's Handicapservice, som har en forsyningspligt på området.

3.6. Andet/øvrige - IT til hørehæmmede

Opgaver i relation til udstyr, som ikke anvendes mere, flytning til anden kommune, flytning til plejehjem etc.


4.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - IT til synshæmmede

Undersøgelse / afdækning i forbindelse med ansøgninger om IT-hjælpemidler til blinde og svagsynede borgere sker i et samarbejde mellem Synsafdelingen og Handicapteknologiafdelingen.
Afdækningen af problemfelter foregår naturligvis også i et samarbejde med borgeren og dennes nærmeste. Det er vigtigt, at muligheder og behov står i et realistisk forhold til hinanden.
På folkeskoleområdet sker undersøgelse og afdækning i et tæt samarbejde mellem lærere og synskonsulent. Desuden tilbydes konkret afprøvning i Handicapteknologiafdelingen.

4.2. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - IT til synshæmmede

Der rådgives om hjælpemidler og undervisningsmuligheder. Der rådgives direkte til borgeren, og, hvis denne ønsker det, også til pårørende, uddannelsessted og arbejdsplads.
På førskole- og skoleområdet retter rådgivningen sig også mod forældre, pædagoger, lærere etc.

4.3. Eneundervisning - IT til synshæmmede

Undervisning i brug af IT-hjælpemidler er oftest eneundervisning med det konkrete formål at sætte borgeren i stand til at betjene nybevilget udstyr.
Der gives eneundervisning i anvendelse af forstørrelsesprogram, IT-systemer med brug af scanner, syntetisk tale og skærmlæser (Jaws) mv. Eneundervisning gives efter behov, og til denne undervisning bestilles normalt ekstern edb-blindelærer.

4.4. Holdundervisning - IT til synshæmmede

Holdundervisning i brug af forstørrelseprogrammet Zoomtekst gennemføres efter behov, typisk en gang om året. Desuden gennemføres temadage / workshops for mere erfarne brugere nogle gange om året.

4.5. Teknisk bistand - IT til synshæmmede

Der gives teknisk bistand i relation til igangværende undervisning og i forbindelse med udstyr bevilget og udlånt fra CFK. Udstyr til blinde og svagsynede er som hovedregel bevilget som udlån, jf. Lov om Social Service §§ 112-113.

4.6. Andet/øvrige - IT til synshæmmede

Opgaver i relation til udstyr, som ikke anvendes mere, flytning til anden kommune, flytning til plejehjem etc.


5.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - IT til bevægelseshæmmede 

Undersøgelse / afdækning i forbindelse med ansøgninger om IT-hjælpemidler til bevægelseshæmmede sker i et samarbejde mellem
Handicapteknologiafdelingen og pædagoger i specialbørnehaver, lærere i specialklasserækker, sagsbehandlere i kommunernes jobcentre, kommunale terapeuter osv.
Afdækningen af problemfelter foregår naturligvis også i et tæt samarbejde med borgeren og dennes nærmeste. Det er vigtigt, at muligheder og behov står i et realistisk forhold til hinanden.

5.2. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - IT til bevægelseshæmmede

Der rådgives om hjælpemidler og undervisningsmuligheder. Der rådgives direkte til borgeren, og, hvis denne ønsker det, også til pårørende, uddannelsessted og arbejdsplads.
På førskole-, på folkeskoleområdet og i ungdomsuddannelserne retter rådgivningen sig også mod pædagoger, lærere osv.

5.3. Eneundervisning - IT til bevægelseshæmmede

Undervisning i brug af IT-hjælpemidler til bevægelseshæmmede er oftest eneundervisning med det konkrete formål at sætte borgeren i
stand til at betjene nybevilget udstyr eller for at lære borgeren kompenserende teknikker på eksisterende udstyr.

5.4. Holdundervisning - IT til bevægelseshæmmede

5.5. Teknisk bistand - IT til bevægelseshæmmede

Der gives teknisk bistand i relation til igangværende undervisning og i forbindelse med udstyr bevilget og udlånt via CfK. Det forventes som hovedregel, at udstyret indleveres og afhentes af borgeren, pårørende eller døgninstitution.

For borgere med hurtigt progredierende sygdomme som Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er der som hovedregel tale om udstyr udlånt fra CfK. I disse sager vil Handicapteknologiafdelingen oftest både afhente og bringe udstyr i forbindelse med reparationer.

5.6. Andet/øvrige - IT til bevægelseshæmmede

Opgaver i relation til udstyr, som ikke anvendes mere, flytning til anden kommune, flytning til plejehjem etc.


6.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - IT til øvrige handicapgrupper 

Øvrige handicapgrupper dækker over personer med diagnoser som autisme, demens, ADHD, Asperger eller Tourette samt enkelte meget sjældne diagnoser. Undersøgelse / afdækning i forbindelse med IT-baseret undervisning, IT-baserede hjælpemidler samt kognitive hjælpemidler til personer med ovennævnte diagnoser sker i et samarbejde mellem Handicapteknologiafdelingen og pædagoger i specialbørnehaver, lærere i specialklasserækker, kommunale terapeuter osv. Afdækningen af problemfelter foregår naturligvis også i et tæt samarbejde med borgeren og dennes nærmeste.

6.2. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - IT til øvrige handicapgrupper

Der rådgives om hjælpemidler og undervisningsmuligheder. Der rådgives direkte til borgeren, og hvis, denne ønsker det, også til pårørende, uddannelsessted og arbejdsplads. Rådgivningen gives som hovedregel i et tæt samarbejde med fagpersoner på PPR-kontorer, i børnepsykiatrien osv. På førskole-, på folkeskoleområdet og i ungdomsuddannelserne retter rådgivningen sig også mod pædagoger, lærere osv.

6.3. Eneundervisning - IT til øvrige handicapgrupper

Eneundervisning vil i nogle sager skulle gives både til borgeren og til dennes daglige kontaktperson (vil i så fald også blive registreret som kompetenceudvikling), til en lærer eller til forældrene. Målet er oftest at sætte borgeren i stand til at betjene nybevilget udstyr eller at lære at ham/hende at bruge standard IT-løsninger til kompenserende formål.

6.4. Holdundervisning - IT til øvrige handicapgrupper

6.5. Teknisk bistand - IT til øvrige handicapgrupper

Der gives teknisk bistand i relation til udstyr, som er bevilget og udlånt fra CFK.

6.6. Andet/øvrige - IT til øvrige handicapgrupper

Opgaver i relation til udstyr, som ikke anvendes mere, flytning til anden kommune, flytning til plejehjem etc.


7.1. Undersøgelse, Udredning, Afprøvning og Indstilling til bevilling - Kompetenceudvikling (Handicapteknologiafdelingen)

Kompetenceudvikling vedrører alle aspekter omkring brug af IT til handicappede. Det være sig i børnehaven, i skolen eller på døgninstitutionen.

7.2. Specialpædagogisk bistand, Rådgivning og Vejledning - Kompetenceudvikling (Handicapteknologiafdelingen)

Rådgivning på IT-området retter sig mod såvel ledelse som personalegrupper, der arbejder med handicappede.

7.3. Eneundervisning - Kompetenceudvikling (Handicapteknologiafdelingen)

I situationer, hvor der udleveres særlige IT- og kommunikationshjælpemidler, som skal tilpasses, og borgeren ikke selv har mulighed herfor. 

Eksempelvis tilbydes pædagoger, lærere, ægtefælle eller andre konkret undervisning i tilpasning af udlånt udstyr.

7.4. Holdundervisning - Kompetenceudvikling (Handicapteknologiafdelingen)

Holdundervisning tilbydes efter konkret behov / konkrete ønsker fra vore samarbejdspartnere, herunder institutioner, børnehaver, skoler osv. 

7.5. Teknisk bistand - Kompetenceudvikling (Handicapteknologiafdelingen)

Teknisk bistand ydes normalt direkte til borgeren, men naturligvis kan der være ofte forekommende tekniske problemer med et produkt, som gør det mest hensigtsmæssigt at rette indsatsen mod plejepersonale osv.

7.6. Andet/øvrige - Kompetenceudvikling (Handicapteknologiafdelingen)

Der samarbejdes på tværs af CfK's afdelinger omkring brug af ICF-standarder til afdækning, der samarbejdes internt i DTHS (se www.dths.dk), der samarbejdes med VISO etc. Endvidere kan der samarbejdes med private firmaer omkring udviklingsopgaver mv.